|
ARTIKLER
|
| Saturn
- dit ansvar Af Lillian B. Jensen Saturn er den der i vores horoskop og liv sætter grænser, grænser for vækst, grænser for udfoldelse og kræver en seriøs, fornuftig og realistisk stillingtagen. Alt er ikke muligt i Saturns verden, der er faktisk meget der kan gå galt, den tror ikke på de umuligt skønne mål, på drømme eller forestillinger, men på konkrete situationer, på realiteter, på virkelighedens jordnære verden. Dette er for denne måneds tegn en stor udfordring, en irriterende stopklods for det frie, sjove flow. Saturn
i Skytten i fødselshoroskopet Med Saturn i Skyttens tegn blegner glæden, livsoverskudet og den naturlige begejstring man har med sig fra fødslen af. Træerne får ikke lov at vokse ind i himlen, som man ellers ønsker sig det. Den medfødte opdrift tøjres af besværlige realiteter. Alle de storladede ideer, forestillinger og ønsker står over for kravet om at blive realiseret, gjort konkrete, virkelige og det kan få mangen en "Skytteplan" til at falde til jorden. Skytten har en meget åben, umiddelbar ja nærmest troskyldig side som også bliver tvunget i en ganske anden retning, Saturn er nemlig ikke blåøjet, den ved hvad livet koster af besvær og hvor lidt man får for sine anstrengelser. Altså lægger Saturn i dette tegn en dæmper på humøret, den ukuelige optimisme får sig nogle knæk, men modgang gør jo også stærk, hvis man ikke knækker helt og det Saturn giver her er en styrke i troen, når realiteterne ellers er taget i ed. Den giver fornuftig vækst, bæredygtige projekter og en seriøs søgen efter mening, efter visdom i sidste ende. Den maner til mere alvorlige tanker og Skytten har jo en trang til at filosofere og med Saturn her tænker man langt dybere, bliver mere struktureret og lader fornuften indtage plads ved siden af idealerne. De muligheder man kan se for sig bliver mere jordnære ganske vist men også mere holdbare og gennemførlige. Man tænker mere alvorligt over livet, dets muligheder såvel som begrænsninger. Den åndelige søgen bliver mere alvorlig, man bliver mere arbejdssom, forventer ikke at tingene skal komme så let til een, lærer måske ligefrem tålmodighed. Først hæmmer Saturn alle de sprudlende, livgivende Skyttesider, men siden sørger den for fordybelse, ægte, seriøs stræben efter indsigt og visdom. I starten holder den sig til de traditionelle anskuelser, retter sig efter autoriteterne det være sig præster, lærere, guruer eller offentlige instanser, den tror på autoriteten, men ofte skal den så igennem en krise, hvor den smerteligt erkender at autoriteter ikke er alvidende, ufejlbare og den dogmatiske holdning får chancen for at ændres til ægte indsigt, at man finder sin egen spirituelle vej, at man erkender sin egen autoritet på området, en kamp mellem de indre værdier og de ydre meninger udspilles. Saturn
som transit i Skyttens tegn Sidste gang Saturn var i Skytten var 1985-1988 ca. og næste gang den kommer her vil være i januar 2015 til december 2017. Saturn
i niende hus Dybest set er det meningen med livet vi søger her og med det fører tro, religion, politisk overbevisning, moral og etik, altså at forholde sig til livet, at tænke over det og tænke selvstændigt. Saturn har her en tendens til at oversætte den åndelige livsvisdom til regler, paragraffer og systemer som lukker den inde i små lukkede båse, tænker i strikte, logiske baner og overlader ikke noget til fantasien. Der kan være en benægtelse af den åndelige verden, en eensidig tro på videnskaben/det bevislige være dogmatisk og holde sig til de formelle ritualer uden at turde give sig i kast med troen på et dybere, indre plan. Man søger kontrol, sikkerhed og disciplin. Måske i en angst for ikke at have fod på tilværelsen, en angst for den spirituelle dimension. Saturn går i 9. ind for milimeterdemokrati, retfærdgihed hvis man følger reglerne, den har dog også en dyb moralsk pligtfølelse, men går meget op i skyld og straf. Den mangler troen, håbet på fremtiden, på livet. Kan udvikle sig til en snævertsynet rationalist der tager skeptikerens rolle. Men den dybere mening lader sig ikke fornægte og med Saturn her sker der ofte det at man kommer ind i en troskrise, autoriteterne svigter, man skuffes og vender alt ryggen, tror ikke på nogen eller noget. Denne skuffelse sætter gang i en proces, en spirituel proces, en søgen efter sandhed eller måske i første omgang en søgen efter en anden faderfigur, en der ved og kan alt. Tabet af tro/tiltro/tillid, opgivelsen af støtten fra autoriteterne er dybest set starten på en individuationsproces, en proces hvor man søger sig selv og svaret på alle de indre spørgsmål. Og med Saturn her når man godt til bunds i tingene, men det tager sin tid. Alt har sin tid. Nogle dykker slet ikke ned i denne verden men holder sig til den verdslige, tager sin uddannelse omend med forsinkelser, rejser omend nødigt så kun på det ydre konkrete plan. Når Saturn som transit besøger dit 9.hus tager den hul på netop disse nævnte områder, en periode i dit liv bliver mere besværligt på det udviklingsmæssige plan, men giver en større seriøsitet og tålmodighed til at nå til vejs ende. Men vejen er brolagt med udfordringer når Saturn er medspiller. Uddannelser er i fokus og rejser med, retssystemet og trossystemer, hvad slags energi Saturn har med sig er så afhængigt af det tegn den befinder sig i. Tilbage |