|
ARTIKLER
|
|
|
Din indre
mand Din indre drømmemand er lidt af en rebel, han ønsker total frihed, går sine egne veje og vil ikke have andres indblanding. Han bestemmer selv og passer det ham at være på tværs, ja så er han det. Han kan hurtigt skære sig fri af omklamrende bånd, ønsker ikke for tætte, intime kontakter. Han sætter sin frihed højere. Din drømmehelt er helt sin egen og du kan ikke vide hvor du har ham og måske er det netop det du tænder på, det uforudsigelige, uventede og eventyrlig. Han er nemlig frisk på nye spændende eventyr, går gerne helt nye veje og gerne foran alle de andre. Du tiltrækkes af en ret ukonventionel mandetype, een som ikke lader sig diktere af normer eller vaner. Han udviser heller ikke den store ømhed, følelser er ikke lige ham. Men han er god til at tage et initiativ, til at overraske dig og finde på de mest skøre ting. Du kølnes mere når du møder en følsom type eller en mere traditionel mandefigur. Men møder du een der går på tværs af strømmen har han vagt din interesse. Du rummer
selv mange af disse facetter, har en indre trang til uafhængighed,
men måske har du en tendens til at lade mændene i dit liv
spille denne rolle. Din indre partner opildner dig til at stå på
egne ben, til at prøve noget nyt og til at vælge friheden.
Det er ikke sikkert han bliver din faste partner og du kan sagtens have
sideløbende andre temaer omkring dit parforhold, men du tænder
når du møder denne oprørske individualist.
|
Din indre
kvinde Din indre muse stimulerer din egen frihedstrang, ægger dig til at løsne båndene og drage ud på eventyr. Hun er en sand oprører, lader sig ikke begrænse af normer, men vælger frit at prøve sine impulsive lyster af, når og hvor hun vil. Hun har mange sjove indfald og ideer, lever i det hele taget mere i hovedet end i følelserne. Du tænder netop på disse egenskaber, bliver nysgerrig og stimuleret af et frisk og måske frækt modspil. Din interesse kølnes straks mere når det er en uselvstændig, følende kvinde som ønsker tryghed og bånd. Din idealkvinde er en ægte frihedsgudinde. Du rummer selv disse sider, men vil ofte lade kvinderne i dit liv leve denne side ud for dig. Du tiltrækkes af det viltre, udfordrende og ukonventionelle. Det er ikke sikkert hun bliver kvinden i dit liv, den eneste ene, for du kan sagtens have andre temaer der bestemmer dit partnervalg. Men din indre kvinde får dig til at reagere, komme op på dupperne når hun viser sig i skikkelse af en kvinde i den ydre verden. Du falder for kvinder der kan stå på egne ben, for dem der tør gå deres egen vej.
|