ARTIKLER

Din indre mand
Kvinde med Mars i Jomfruen

Din indre helt er en mand med orden i sagerne, han har check på opvasken og tøjet, budgeterer fornuftigt og er ikke bange for at tage en tørn med i de daglige, praktiske opgaver. Han kan være lidt reserveret ved første øjekast, der skal noget til at tø ham op, men det er kun en spændende udfordring for dig. Når du møder en genert, tilbageholdende men redelig og sober fyr er du sat i svingninger. Han må gerne sætte pris på de små ting og det gør ikke noget at han ikke oser af selvtillid, men beskedent træder lidt i baggrunden.

Du vil typisk tiltrækkes af nøgterne, praktiske mænd, der ved hvordan man håndterer en skruetrækker, nogen som er fagligt dygtige, med en pæn portion kritisk sans, måske ligefrem et skarpt vid. Han skal være til at stole på, holde sine aftaler med præcision. Du er mere til de stille typer end de store bulderbasser, i hvert fald i dit indre. Han behøver ikke komme med de store kærlighedserklæringer.

Du har selv de samme tendenser, har en realistisk, fornuftig side, har faglig kompetence især på praktiske, måske håndværksmæssige områder, men du kan have en tendens til at lade mændene i dit liv leve disse sider ud for dig. Din indre drømmehelt er gjort af et ret håndgribeligt stof, med benene helt nede på jorden og selv om du måske har helt andre temaer kørende når det gælder partnerskab, så er reagerer du prompte når du får færten af denne mandetype.




 

Tilbage

Din indre kvinde
Mand med Venus i Jomfruen

Din indre drømmekvinde er en noget kølig, reserveret og fornuftig pige, hun er ikke lige sådan at komme ind på livet af men kræver en ihærdig indsats fra din side og selv små ting kan have afgørende betydning for hende. Du kan derfor ikke bare køre frem med fuld fart, men må nærme dig forsigtigt. Du tiltrækkes af kvinder der ikke åbent skilter med deres følelser, måske af sky, indadvendte typer eller måske af mere intellektuelle typer. Din interesse kølnes hvis de er direkte, tilgængelige og selvtillidsfulde.

Din indre muse er ingen sexbombe, hendes kvaliteter ligger et ganske ander sted. Hun er nøgtern, fornuftig, rolig med begge ben på jorden. Nogen vil måske tiltrækkes af en isklump for at finde ud af hvad der er indeni. Din indre muse inspirerer dig til at skelne, til at bruge din fornuft og til at holde ord. Selv om du har andre partnerskabstemaer, sker der noget i dig, i hvert fald ubevidst når du møder denne type kvinde.

Du rummer selv de samme egenskaber og måske bruger du dem også på mange områder, men det kan også være at du har overladt det til de kvinder du tiltrækker dig. Det er ikke sikkert at du tager denne indre drømmekvinde med ind i dit ægteskab, men hun er der et sted indeni og påvirker mange af dine beslutninger, mange af dine sym- og antipatier og får dig til at længes efter orden, fornuft og nøgterne, klare aftaler. Dine kvinder må helst ikke blive hylet ud af det følelsesmæssigt , men kunne bevare roen.