CORREX.XLI

Kündig-korrektionsmodul til ARGUS


Copyright (C) Electric Ephemeris 1997.

Dette tilbehørsprogram til PCA er omfattet af loven om ophavsret. Programmet er krypteret, og fungerer kun i forbindelse med en Argus enkelt-års testversion eller ved indtasting af en personlig adgangskode.

Dette tilbehørsprogram er udviklet specielt med henblik på astrologer, der arbejder med korrektion af fødselstidspunktet efter Kündigs metode. Metoden er beskrevet i Kündigs orginalværk "Prognose" (på tysk) samt i lettilgængelig form i Irene Christensens bog "Sikker astrologisk prognose".

Programmet finder de tre Kündigsnit der ligger nærmest det indtastede fødselstidspunkt og udskriver 3 kolonner med radixtidspunkt og akser øverst, og derunder for hver indtastet begivenhed de progressioner og transitter, der er relevante at tage i betragtning. Udskriften er i overensstemmelse med den form der sædvanligvis anvendes ved Kündig-undervisningen på Irene Christensen Instituttet.



BRUGSANVISNING:

1. Installation:

FRA DISKETTE:

FRA DOWNLOADET FIL

Start:

Herefter kan du for fremtiden kalde Correx ved at trykke Fil | XLI-kald | Correx.



2. Indtastning af data

Correx skal bruge følgende data:

a: De ukorrigerede fødselsdata

b: Et antal begivenheder

Disse data skal først indtastes i Navnefilen. Det mest praktiske er at have en eller flere navnefiler specielt til dette brug, så man ikke får blandet korrektionsbegivenheder ind i sine normale datasamlinger.

For at oprette en ny navnefil trykker man først Data-input menuen frem (hvis den ikke er der i forvejen) og trykker på Navnefil. I navnefilvinduet trykker man så på Fil | Ny Fil og derefter et passende filnavn (f.eks. KORR).



Først indtastes de ukorrigerede data i inputmenuen og gemmes i navnefilen.

Derefter indtastes, stadig i input menuen navnet på den første begivenhed (under 0: Navn) og dato (under 1: Dato). Hvis den nøjagtige dato ikke er kendt, må man blot vælge en ca-dato. Hvis kun året er kendt, kan man f.eks. indtaste d. 1. juli. De øvrige data (kl, zone, bredde og længdegrad ) skal være de samme som radix. Denne begivenhed gemmes så i navnefilen lige efter de ukorrigerede radixdata. Anbring navnefilmarkøren på feltet lige under radixdata og tryk Gem.

De øvrige begivenheder indtastes på samme måde og gemmes i rækkefølge i navnefilen. Den sidste begivenhed skal enten være den sidste i navnefilen, eller være efterfulgt af et "blankt" navn. Et blankt navn indsættes på samme måde som en begivenhed, men navnefeltet skal være tomt: Slet navnet i navnefeltet i inputmenuen og tryk ENTER.

3: Correx udskrift

Nu er alting klar til udskrift. Sørg først for, at navnefilmarkøren peger på de ukorrigerede data. Kald derefter Correx ved at trykke Fil | XLI-kald | Correx. Programmet arbejder et stykke tid afhængig af din computers hastighed og antallet af indtastede begivenheder. På en 100 MHz pentium maskine skal du regne med ca 8 sekunder pr. begivenhed. Hvis printeren er slået til, går der lidt ekstra tid til denne.

Forklaring af udskriften

For hver begivenhed viser udskriften nu i venstre kolonne dato og navn på begivenheden og personens alder. I korrektionskolonnerne vises de progressive akser. De følger den progressionsmetode, der er valgt i Argus-Tilpasningen. Så du bør sikre dig, at du har indstillet programmet til den ønskede metode. De fleste, der bruger Kündigs korrektionsmetode bruger også Kündigs solnøgle, men man kan godt bruge Kündigsnit sammen med f.eks. Naibod direktion eller AR-Solar arc.

Kolonne 1: "korrektionsuafhængige aspekter"

Første kolonne viser de aspekter, der kunne forklare en begivenhed, men som er ens for alle snit. Hvis en begivenhed er vist med disse aspekter, behøver man ikke nødvendigvis at kræve, at den også er vist under de enkelte snit. Begivenheden er dermed mindre egnet til at korrigere efter. Det er aspekter fra de progressive planeter til radix og progressive planeter samt transitter til radix planeter.

Det første tal efter aspektet er orbis i bueminutter. Det er den faktiske orbis på begivenhedstidspunktet. Orbis er kun angivet for aspekter fra progressive planeter. Aspekter fra transitterne har ingen orbisangivelse.

Det næste tal er antal måneder mellem begivenhedstidspunktet og det tidspunkt, hvor aspektet kulminerer. For transitter er det afstanden til det nærmeste tidspunkt, hvor aspektet var virksomt inden for 1 grads orbis.

Hvis dette tal er 99 betyder det "99 eller mere". Meget langsomme aspekter kan være over 99 måneder om at kulminere, det gælder hvis begge planeter bevæger sig lige hurtigt.

+ eller - betyder om aspektet er tiltagende eller aftagende, eller for transitter, om de angivne måneder går fremad eller bagud i tid.

Progressive aspekter medtages, hvis de på begivenhedstidspunktet ligger inden for 60 bueminutters orbis, eller hvis de bliver eksakte inden for + - 12 måneder. For eksempel kan en hurtig ascendant godt have orbis på flere grader og alligevel blive eller have været eksakt inden for de 12 måneder.

Transitter medtages, hvis de har været inden for 1 grad inden for + -12 måneder fra begivenhedstidspunktet.

Kolonne 2: Akseaspekter

Aspekter til akserne er normalt vigtigere og stærkere end aspekter til planeterne. Desuden er tidspunktet, hvor disse aspekter bliver eksakte stærkt afhængig af fødselstiden. Disse aspekter er derfor de afgørende i korrektionen.

Der er 3 kolonner akseaspekter, én kolonne for hvert af de 3 snit.

Følgende aspektkombinationer medtages:

Korrektionsuafhængige aspekter

Progressiv Sol, Mer, Ven, Mar Til Radix SOL-PLUTO

Progressiv Sol, Mer, Ven, Mar Til Progressiv Mer-Pluto

Transit Saturn-Pluto Til Radix SOL-PLUTO

Korrektionsafhængige aspekter:

Progressiv Mc, Asc Til Radix SOL-PLUTO

Progressiv Mc, Asc Til Progressiv Sol, Merkur-Pluto

Progressiv Sol, Merkur-Pluto Til Radix MC, ASC

Transit Saturn-Pluto Til Radix MC, ASC

VARIATIONSMULIGHEDER:

I Argus orbisindstilling ( Data | Orbisgrænse ) kan du til en vis grad bestemme, hvilke aspekter der kommer med i udskrifterne. Hvis du vælger en orbisgrænse lavere end 1 grad, vil dette begrænse antallet af medtagne progressive aspekter. Du kan også mærke af i checkboxene hvilke typer aspekter, du vil have med. Correx vil dog aldrig medtage deciler, quintiler og septiler. De mulige aspekter er:

Konjunktion

Opposition

Kvadrat

Trigon

Sekstil

Halvkvadrat

Sesquikvadrat

Quincunx

Halvsekstil

Bonatti-Snit:

Argus kan indstilles til at medtage eller udelade Bonattisnit i Kündiglisten. For at vælge dette fra eller til findes et specielt modul på CORREX disketten. Indsæt disketten, tryk Fil | XLI-Kald | XLI-Menu og vælg i filmenuen Diskettedrev (A:) og filen Bonatti. Du får så en valgmenu, hvor du kan trykke J eller N for at få Bonattisnit med. Hvis du vil lave ændringen permanent, trykker du Tilpasning | Gem valg på disk.

Selvvalgte snit: (Universal metode)

Correx vælger som sagt de tre nærmeste Kündig snit. Hvis du gerne vil eksperimentere med andre snitmuligheder, kan du indsætte dem i navnefilen mellem de ukorrigerede data og begivenhederne. I så fald skal der være nøjagtigt 3. Dvs. først de ukorrigerede data, på næste plads det første eksperimentelle tidspunkt (snit), på 3. plads det andet og på 4. plads det tredie eksperimentelle tidspunkt. På de efterfølgende linier i navnefilen følger så listen af begivenheder.

Correx erkender, at de tre linier efter det ukorrigerede tidspunkt ikke er begivenheder, men fødselstider, ved at kontrollere at datoen er "tæt på" de ukorrigerede data (dvs. inden for 1-2 dage).

Redigering af snittene (Udvidet Kündigmetode)

Hvis du indtaster 3 "blanke" datasæt (dvs. men navnefeltet blankt) mellem de ukorrigede data og begivenhedslisten, vil Correx indsætte de tre nærmeste Kündigsnit i disse felter uden at foretage sig andet. De vil blive kaldt "Kündigsnit 1, Kündigsnit 2 og Kündigsnit 3". Du kan så eventuelt udskifte nogle af dem med andre, rette i tidspunktet etc. Når du herefter kalder Correx endnu engang er felterne ikke længere blanke, og Correx vil denne gang arbejde normalt.



KÜNDIGS KORREKTIONSMETODE - Kort beskrivelse

På samme måde som f.eks. Hermes regler (Prenatal Epoch) er Kündigs teori den, at selv om en fødsel måske fysisk kan ske på et hvilketsomhelst tidspunkt, kan horoskopet først blive virksomt på bestemte tidspunkter, der kan beregnes ud fra planetstillingerne.

Beregningen går i kort fortalt ud på, at man deler tiden mellem den sidst forekomne og den nærmest følgende øvre eller nedre kulmination af een af "snitpartnerne" i 10 lige store dele. Snitpartnerne er herskerne i tegnene på MC og IC. Der regnes med de traditionelle herskerskaber (Mars i Skorpio, Saturn i Vandmanden og Jupiter i Fiskene).

Kun de delepunkter, der falder inden for de pågældende tegn er gyldige. Så snart MC bevæger sig ind i et nyt tegn, bruges nye snitpartnere.

Hvis en eller begge snitpartnere ligger i egne eller hinandens tegn, vil der være et snit, med MC eller IC lige på snitpartneren. Dette regnes af nogle astrologer for mere sandsynligt end de andre snit. Der vil så være forskellige "delingsbuer" og dermed snitstørrelse til hver side af snitpartneren.

Planeterne beregnes og efterkorrigeres for snittidspunktet, ikke for kulminationstidspunkterne. Desuden benyttes simple konjunktioner mellem planeter og MC/IC snarere end den fysiske kulmination, hvor planetens bredde (Latitude) kan betyde en forskel. Dette er sandsynligvis en beregningsteknisk simplificering, og forskning i forbedrede beregningsmetoder kunne være interessant.



Der kan i værste tilfælde være op til ca 140 minutter mellem to Kündigsnit, altså over 2 timer, og ned til få sekunder. Gennemsnitsafstanden er ca en halv time.

En traditionel korrektion kræver undersøgelse af samtlige mulige tidspunkter inden for den sandsynlige tidsramme for fødslen. Kündigs metode er en begrænsning, hvorefter man kun behøver undersøge snittidspunkterne. Man kan ikke være født "ind i mellem". Ved lang afstand mellem snittene og et fysisk præcist konstateret fødselstidspunkt der faktisk ligger "ind imellem" må man altså acceptere, at "kosmisk" og fysisk fødsel kan afvige fra hinanden tidsmæssigt, op til over en time.

Hvilken korrektion, der er den rigtige, er næppe et job for computeren at finde ud af, men kræver en individuel vurdering af personens beskrivelse af de enkelte begivenheder sammenholdt med de relevante aspekter. Ofte vil man desuden være opmærksom på mellemliggende aspekter, der antyder vigtige perioder, som klienten ikke har nævnt, og som man må kontrollere overenstemmelsen af.





Salg og Support:

ELECTRIC EPHEMERIS
Stubberupvej 14
DK-4880 NYSTED
Tel: 7020 1501